Pulsen falder i Kalundborg og Odense
I fremtiden vil den gennemsnitlige puls til en normal træningsaften i Kalundborg Sportsdykkerkklub og AquaClub, Odense være lavere en normalt.
Det er i hvert fald tilbagemeldingerne efter at fridykkerudvalget har været på besøg og givet en introduktion til fridykning for i alt ca. 40 medlemnmer af Sportsdykkerforbundet.
“Det er rart at få en anden dimension med ind i dykningen – jeg kan i hvert fald bruge den ro som jeg har oplevet her, når jeg skal ud og dykke”, var en af kommentarerne efter en aften med åndedrætsøvelser, vejrholdning og længdedykning.
Vi vil gerne fra fridykkerudvalget sige tak til jer der mødte op og var med til at gøre aftenerne til en rigtig god oplevelse. Vi glæder os over at I vil starte op med fridykkertræning i klubberne.
/Jesper Stechmann